Sådan styrker du videndeling og samarbejde på tværs med vidensnetværk

Sådan styrker du videndeling og samarbejde på tværs med vidensnetværk

 

I takt med at verden stiger i både tempo og kompleksitet, er videndeling blevet sværere (og vigtigere). Det kan være svært at se, hvor du skal starte, og hvordan du konkret kommer i gang.

I denne artikel får du viden, inspiration, tips og gode råd til at danne og drive interne vidensnetværk, som fremmer videndeling i din organisation.

Du kan se frem til:

  • Indsigt i hvorfor interne vidensnetværk er en god forretning
  • Viden om hvad vidensnetværk er og inspiration til, hvordan de kan struktureres
  • Inputs til de strategiske overvejelser du skal gøre dig før I går i gang
  • En konkret handlingsplan, der sætter dig i gang

 

Hvorfor er interne vidensnetværk en god forretning?

Alle virksomheder har en stor videnspulje, som består af al den viden, der skal til for at drive virksomheden.

Intern videndeling og samarbejde på tværs handler om at udnytte jeres viden bedst muligt. Det vil sige at få medarbejderne til at udveksle vigtige informationer, refleksioner og faglige metodeovervejelser, så jeres opgaver løses bedre og hurtigere.

Undersøgelser viser, at virksomheder, som har en god netværkskultur og vidensflow på tværs, står stærkere end deres konkurrenter. Videndelingen forbedrer resultaterne og samtidig de interne relationer og samarbejdet. Det fører til mindre stress, bedre trivsel og styrker den kollektive robusthed.

Men at skabe en stærk netværkskultur og mere effektiv videndeling på tværs er ikke nemt. Der er især 6 grunde til at det ofte mislykkes:

  1. Ingen tid til videndeling på tværs
  2. Følelserne styrer og tilliden mangler
  3. Fokus er på den ”forkerte” viden
  4. For lidt struktur og styring af videndeling
  5. Intern konkurrence og silotænkning
  6. Fastlåste vaner og adfærd

En effektiv metode til at overvinde de 6 gængse udfordringer i forhold til videndeling på tværs er at etablere interne vidensnetværk.

 

Læs også vores Ultimative guide til mere effektiv videndeling

 

Interne vidensnetværk flytter viden

Vidensnetværk er formelle netværk, som har et klart strategisk formål for forretningen. Det vil sige, at man samler nogle udvalgte medarbejdere/ledere i interne netværk til at dele viden omkring bestemte emner.

Vidensnetværk flytter vigtig læring og viden, så den cirkulerer og kommer mange flere til gavn og dermed giver større grobund for innovation og forretningsudvikling. Det er en metode, til at lede viden på tværs af organisationen og til at nedbryde silotænkning og styrke medarbejdernes samarbejdsevner.

 

10 grunde til at danne interne vidensnetværk

 

  1. Spar tid
  2. Undgå fejl
  3. Oplev færre misforståelser og konflikter
  4. Løft produktiviteten
  5. Skab innovation og udvikling
  6. Skab hurtigere og bedre resultater
  7. Få bedre samarbejde
  8. Få mere arbejdsglæde
  9. Skab personlig og faglig udvikling
  10. Få bedre bundlinje

Interne vidensnetværk er på nogle måder beslægtede med fx projektgrupper eller andre arbejdsgrupper, og der vil tit være overlap, men der er alligevel klare forskelle.

For eksempel har vidensnetværk en langt mere undersøgende proces, hvor man bevidst søger videndeling og erfaringsudveksling med helt særligt fokus på læring og udvikling frem for konkrete løsninger eller produktoutput.

I kan arbejde med to forskellige slags interne vidensnetværk enten de fagligt homogene eller de mere tværfaglige. Hvilke I vælger afhænger alene af jeres ønsker, forretningsstrategi og formålet.

 

Faglige vidensnetværk

I de faglige netværk kommer deltagerne ofte fra samme fag, type job, funktion eller har samme uddannelse. Det skaber et meget homogent netværk, hvor deltagerne på mange måder ligner hinanden. Det øger trygheden i gruppen, at man nemt kan spejle sig i hinanden og dermed nemt kan udveksle tanker, erfaringer og gode råd. Her kan man ofte også finde mange med den samme personlighedstype, og man oplever, at man nemt kan se værdien ved at dele viden med hinanden.

 

Tværfaglige vidensnetværk

I de tværfaglige netværk har deltagerne meget forskelligartede fagligheder, jobfunktioner og uddannelsesbaggrunde. Det giver en stor diversitet og kan give meget god inspiration og en anden helhedsforståelse, som kan det føre til ny viden, forretningsudvikling eller innovation. Men diversiteten kan også gøre, at gruppen har sværere ved at se formålet med at dele viden med hinanden og kan opleve at blive frustrerede over, hvad der er meningen på netværket.

Uanset om det er den ene eller den anden type vidensnetværk I vælger, så kræver det nogle strategiske overvejelser for at sikre, at netværket skaber den rette værdi for virksomheden og deltagerne.

(Kilde: Netværksstedet. Wanscher og Nilsen)

 

Succesfulde netværk opstår ikke af sig selv

Til at begynde med kræver det, at virksomheden og lederne bevidst beslutter, at man vil videndeling og prioriterer, at der skal netværkes og deles viden på tværs.

Vidensnetværk bør altid understøtte en overordnet forretningsstrategi. Når virksomheden vurderer, at den vil investere tid i interne vidensnetværk, skal værdien af netværket holdes op mod omkostningerne i fx tid eller andre ressourcer.

Vigtige strategiske overvejelser i forbindelse med interne vidensnetværk er:

  • Hvad vil vi gerne have ud af det?
  • Hvilken forretningsværdi i forhold til omkostningerne i tid?
  • Hvem skal netværke?
  • Hvilken viden skal i spil?
  • Hvordan gøres det bedst?
  • Hvornår skal netværket mødes, hvor ofte, hvor?
  • Hvordan måler vi forretningsværdien af arbejdet

(Kilde: Hvad skal vi med netværk. Wanscher og Nilsen)

Videndeling og en god netværkskultur kræver både styring og samtidig også engagerede og aktive deltagere.

Undersøgelser viser, at viden skal ledes, og at netværk har brug for facilitering for at give den rette værdi. Det er derfor afgørende for dit vidensnetværk, at du udnævner en tovholder, som har faciliteringsopgaven. Tovholderen har særligt fokus på, at rammerne i netværket fungerer, og på at man får delt den viden, som udvikler forretningen og den enkelte mest muligt.

 

Handlingsplan: Sådan kommer du i gang

 

1. Vær klar på formålet
 – og tjek strategien

Inden opstart af et vidensnetværk – hvad er formålet med netværket? Vær opmærksom på, at ønskerne og målet med netværket kan ændre sig lidt, afhængig af om det er organisationens mål og ønsker, der er i fokus, eller om det er den enkelte deltagers mål og ønsker med at deltage i netværket.

 

2. Udpeg en der styrer netværket – En tovholder

Netværk har brug for styring. Derfor er det vigtigt at udpege en der styrer netværket. En slags tovholder. Han/hun fungerer som et samlingspunkt i netværket og vil på mange områder virke som en slags leder, dog med den store forskel, at han/hun IKKE bestemmer indhold og retningen i netværket, da det bliver bestemt fælles.

Tovholderens rolle er at facilitere en proces, som sørger for, at netværket er aktivt, og møderne skaber den værdi, man ønsker. Tovholderen hjælper netværket med at holde sig på sporet af strategien og aftalte mål og fokusområder.

Han/hun er også ansvarlig for at skabe de nødvendige trygge rammer, sikre der er energi på møderne og koordinere aktiviteterne, så videndelingen bliver mest mulig effektiv og værdiskabende.

 

3. Visionen for netværket

Beskriv hvilken forskel netværket skal gøre. I beskrivelsen skal de overordnede rammer for netværket sættes. Der skal være et skitseret formål, en målgruppe og muligt indhold og vision.

 

4. Sponsorer kontaktes (hvis det ikke er ledelsen, der allerede er skaber af netværket)

Ledelsen præsenteres for netværkets vision og målsætning. Husk at inkludere en beskrivelse af udbytte og omkostninger ved netværket.

 

5. Deltagere findes

Lokaliser deltagere gennem samtaler, udvælgelse eller intern markedsføring af netværket. Deltagere med engagement og en vis form for fælles interesse-/opgaveflade bør altid være en del
af målgruppeprofilen.

 

6. Opstartsproces

Tovholderen faciliterer en fælles proces, hvor deltagerne sammen bestemmer vision, formål, værdier, ønsket adfærd, frekvens og temaer til netværket. Det giver deltagerne ejerskab og øger motivationen.

 

7. Møderække

Møder afholdes med forskellige temaer i fokus. Tovholderen har en overordnet tydelig struktur på netværksmødet, som krydres med variationer, så energien og involveringen på møderne holdes.

TIP: Byg altid møderne op omkring 3 slags tid: ModtagertidDeletid og Uformel tid.

 

Modtagertid: Her modtager deltagerne viden fra en eller flere udvalgte oplægsholdere.

Deletid: Her deler deltagerne viden og erfaringer om et valgt tema eller ud fra bestemte øvelser.

Uformel tid: Her tales om det, man er særligt optaget af i øjeblikket, og man får mulighed for at lære hinanden bedre at kende. Det er aktiv pausetid og ikke bare small talk.

 

8. Fælles projekter

Nogle gange vil møderne føre til konkrete fælles projekter. Her kan der være brug for brainstormprocesser, forventningsafklaring, opgavefordeling, delmål osv. Alt efter projektets kompleksitet må tovholderen og sponsorer overveje, om opgaven skal løftes i netværket, eller om der skal stiftes en projektgruppe til formålet.

 

9. Inspirationsarrangementer

For at få tilført ny inspiration, energi og udvidelse af kontaktflader kan vidensnetværket med fordel arrangere indlæg eller møder med andre netværk eller få indlæg udefra. Dog er den viden, der allerede er repræsenteret ved deltagernes viden, den vigtigste at få i spil.

 

10. Ny vision

Netværkets cyklus har opfyldt det gamle behov og/eller affødt nye behov, som kræver enten en ny opstartsproces eller afslutning af netværket.

 

Opsummering og next steps

Vidensnetværk er en effektiv metode til at skabe bedre samarbejde og et bedre flow af viden internt. Nu skal du i gang med de strategiske overvejelser, tænke over hvem der skal involveres og herefter begynde at kigge på en konkret handlingsplan.

 

Klik her for flere værktøjer til effektiv videndeling.

Susie Lynge
Susie Lynge
sl@netvaerksakademiet.dk

Susie Lynge er direktør og netværksekspert i Netværks Akademiet. Hun har trænet over 30.000 medarbejdere og ledere i strategisk networking og videndeling.