10 trin til at komme godt fra start med employee advocacy

10 trin til at komme godt fra start med employee advocacy


Det er med god grund, at der bliver talt så meget om employee advocacy i øjeblikket.

Vores erfaring siger, at indlæg fra en personprofil når 8-10 gange længere ud på LinkedIn, end indlæg fra en virksomhedsside, med et tilsvarende antal følgere.

Derudover viser en undersøgelse fra Envision, at 54% har en høj grad af tillid til budskaber fra ansatte i virksomheden, mens kun 14% har tillid til reklamer og 15% til pressen og nyhedsmedier. (Kilde: Envision, Fra ansatte til ambassadører, 2017)

Der ligger altså en yderst effektiv og troværdig kommunikationskanal og venter på dig, hvis du ikke allerede arbejder med employee advocacy.

I denne artikel lærer du, hvad employee advocacy er, hvorfor det virker og så får du 10 trin til, hvordan I kommer i gang i din virksomhed.

Hvad er Employee advocacy?

Employee advocacy (kaldes også EA) kan oversættes direkte til medarbejderambassadørskab, og går ud på at aktivere medarbejdere som aktive ambassadører for virksomheden på sociale medier. Det er særligt LinkedIn, der er i spil, da det er her, vi har vores professionelle netværk, og hvor vi taler om arbejde.

Employee advocacy skal ikke forveksles med employer branding, der handler om at tiltrække medarbejdere, ved at brande virksomheden som en attraktiv arbejdsplads. Men EA kan godt bruges som en del af jeres employer branding-indsats.

Hvorfor Employee advocacy?

Employee advocacy gavner din virksomhed på en række områder. Både internt i forhold til rekruttering og medarbejderengagement og eksternt i forhold til synlighed, branding/omdømme og salg.

Det er simpelthen en enormt effektiv måde at kommunikere med jeres omverden på.

Her er nogle eksempler på effekten:

I en gennemsnitlig virksomhed deler kun 3% af medarbejderne virksomhedsrelateret indhold på LinkedIn, men de står for en 30% stigning i indholdets totale antal likes, delinger og kommentarer.

(Kilde: LinkedIn, 2016)

45,5% er mere tilbøjelige til at søge et job, hvis de så en ven dele det på sociale medier fremfor på jobbanker.

(Kilde: Bambu by Sprout Social og Survata)

Virksomheder som er blandt de mest aktive på sociale medier har 20% større sandsynlighed for at holde på deres medarbejdere, og de har 58% større sandsynlighed for at tiltrække toptalent.

(Kilde: Altimeter og LinkedIn, 2014)

Og det er ikke kun fedt for virksomheden… Næsten 86% af de spurgte ambassadører i en undersøgelse siger, at deres engagement i et employee advocacy-program har haft en positive påvirkning af deres karriere. (Kilde: Hinge Research Institute)

Her er et par gode danske eksempler på veludførte employee advocacy-projekter:

I løbet af Mærsks imponerende 6 måneder pilotprojekt 10-doblede ambassadørerne deres antal af delinger og fik 6x så mange visninger gennem projektet. Når ambassadørene fik det rigtige indhold nåede de ind i mellem længere ud end Mærsks virksomhedsside med over 600.000 følgere.

Klik her for at læse mere om Mærsk-casen.

Da ISS’ Employee Advocacy program med 50 udvalgte ambassadører havde kørte et år havde deres budskaber fået 1.790.000 visninger, 24.320 reaktioner og 21.160 klik.

Klik her for at læse mere om ISS-casen.

Sådan kommer I i gang med Employee advocacy

Employee advocacy-programmer bliver ofte til nogle store tunge projekter, der har svært ved at komme op at flyve, men det behøver ikke gøres stort og krævende.

Vi har arbejdet sammen med en lang række virksomheder om at aktivere deres medarbejdere som ambassadører, og der er rigtig mange måder at gøre det på. Det afhænger af jeres kultur, ressourcer og ambitioner.

Her kommer en startguide til Employee advocacy i 10 trin.

1. Kultur – Er I klar til Employee advocacy?

EA kræver først og fremmest, at folk er stolte af deres arbejdsplads, og er så glade for det, de arbejder med, at de gerne lægger tid i at fortælle andre om det. Det kræver også at jeres kultur bygger på tillid. Hvis der fx er restriktioner på brugen af sociale medier i arbejdstiden, er det usandsynligt, at jeres projekt vil lykkes.

Spørg jer selv:

  • Er mine kollegaer stolte af at være her?
  • Må man bruge sociale medier i arbejdstiden?
  • Er mine kollegaer begejstrede for deres arbejdsopgaver?

Er svaret JA til alle ovenstående spørgsmål, er du klar til at gå videre.

2. Ansvar – Hvem er tovholder?

Som med alle andre projekter skal der være en person eller et lille(!) team, som har det endelige ansvar for projektet. Tovholderen er ham der lige tager fat i Torben, når han ikke har været aktiv i en måned, eller hende der forklarer værdien for ledelsen. Får I ikke placeret det ansvar, glider jeres projekt ud i sandet.

3. Mål – Hvad vil I opnå?

Er formålet større kendskabsgrad, øget medarbejdertiltrækning, mere salg eller noget fjerde? Det er vigtigt, at I er klare i spyttet omkring forretningsværdien i projektet. Ellers vil ledelsen ikke prioritere det, og ambassadørerne kan ikke se relevansen.

Når I har defineret formålet, kan I sætte nogle konkrete målbare mål op. Fx kunne et mål for større kendskabsgrad være: ”100.000 visninger af medarbejderindlæg på LinkedIn de næste 2 måneder”, et mål for øget medarbejdertiltrækning kunne være ”20% stigning i antal ansøgninger på næste jobopslag” osv.

Sørg for at sætte mål, som er praktisk mulige at måle løbende uden at sætte det store analyseapparat i gang.

4. Involver ledelsen

I kommer til at bruge tid og penge på jeres projekt. Både jeres egen tid og ambassadørernes. Så hvis ledelsen ikke kan se værdien, kommer de hurtigt og stiller spørgsmålstegn til jeres EA-projekt.

Det er derfor afgørende, at de er med om bord og har købt ind på jeres mål. Jo højere op i organisationsdiagrammet I kan komme desto bedre. Og det er ikke nok, at de nikker til projektet. Et par stykker skal gå med ind i projektet som ambassadører. Det er meget nemmere at aktivere folk i virksomheden, når de tydeligt kan se, at ledelsen tager det alvorligt.

5. Kanaler – Hvor skal vi være aktive?

Når I vælger hvilke sociale medier I vil satse på, skal I overveje de 3 M’er: mål, målgruppe og medarbejdere. Dvs.

  1. Hvilke mål har vi?
  2. Hvor er vores målgruppe?
  3. Hvor er vores medarbejdere?

Jeres valg af kanal(er) skal hjælpe jer til at nå jeres mål og både målgruppe og medarbejdere skal bruge kanalen. Til sidst er det også vigtigt at overveje: Hvor er det naturligt, at vores medarbejdere taler med vores målgruppe? (fx ville jeg undre mig, hvis min bankrådgiver tilføjede mig som ven på Snapchat…)

For mange virksomheder er LinkedIn et godt sted at starte, da jeres medarbejdere er vant til at kommunikere om arbejde her og LinkedIn er så udbredt, at I kan ramme mange målgrupper af den kanal.

Twitter kan bestemt også give mening afhængig af mål og målgruppe.

6. Ambassadører – Hvem skal I have med fra start?

Nu er det tid til at overveje, hvordan I vil udvælge og rekruttere de ambassadører, som skal få det hele til at leve. Der er forskellige måder at gøre det på.

Den grundlæggende afvejning I skal lave er: Jo flere ambassadører, jo færre ressourcer kan I tildele den enkelte.

I praksis ser vi 3 modeller anvendt i danske virksomheder:

  • Småt, engageret ambassadørkorps på 10-20 personer – får personlig støtte og sparring
  • Stort ambassadørkorps på 50-100 personer – får støtte i plenum i form af samlinger, oplæg og indholdsforslag på et intranet eller ”content hub”
  • Alle medarbejdere er ambassadører – kick-off i plenum og er herefter selvkørende med indholdsforslag på et intranet eller ”content hub”

Vi har bedst erfaring med at starte med et korps, inden indsatsen forsøges udbredt til hele organisationen. Det giver nogle gode historier og erfaringer, som kan deles og motivere flere til at gå ind i projektet.

Når I udvælger jeres ambassadører, så er den vigtigste parameter deres egen lyst. Meget vigtigere end hvor dygtige de er på LinkedIn eller tung en lederstilling de har.

Viljen til at ville skaber evnen til at kunne.

Jeg har set flere eksempler på, at ambassadører er blevet skubbet til at deltage. Det kommer der ikke noget godt ud af…

7. Træning – Hvordan lærer I ambassadørerne at kommunikere?

Selvom viljen til at ville skaber evnen til at kunne, er viljen ikke helt nok 🙂
Der skal træning til.

De skal både lære om jeres EA-strategi i virksomheden og formålet med indsatsen. De skal lære at begå sig på de sociale medier, I har valgt som kanaler – herunder opsætning af deres personlige profiler. Og vigtigst af alt skal de arbejde med sig selv.

For de barrierer, der står i vejen for, at de kommer i gang, handler sjældent om at lære, hvor knapperne sidder. Det handler meget mere om usikkerhed og måske endda frygt for hvad kunderne/chefen/tidligere kollegaer etc. tænker, når de lægger noget ud i cyberspace.

En times oplæg er altså ikke nok til at flytte ret meget. Der skal involverede træning og øvelser til. I et trygt rum, hvor de kan få sparring, udveksle erfaringer og lære af hinanden.

Derefter skal de ud og prøve det af i virkeligheden, og så skal de tilbage i træningsrummet og bygge ovenpå.

Træning er med andre ord en læringsproces og ikke bare et startskud.

8. Lav guidemateriale – Hvad må de, og hvad må de ikke?

Den førnævnte usikkerhed, der kan sidde hos ambassadørerne, bunder ofte i en tvivl om hvad de må og ikke må. Den usikkerhed kan I imødekomme ved at lave noget guidemateriale, som hjælper ambassadørerne på vej med nogle dos and don’ts.

Det skal ikke være løftede pegefingre og regler, men gode råd. Både virksomheden og ambassadørerne er interesserede i, at alle ser professionelle ud.

Et tip: 10 korte tommelfingerregler på en flot plakat i kantinen virker bedre end 20 lange paragraffer i en pdf på intra…

9. Indhold – Hvad skal ambassadørerne dele?

Godt indhold er afgørende! Men hvor skal det komme fra? Igen griber danske virksomheder det vidt forskelligt an.

Nogle samler indhold på en såkaldt content hub som fx LinkedIn Elevate, Smarp, Sociuu eller lignende. Gennem sådan en platform sender man artikler og andre links ud til ambassadørerne, og de kan derfra nemt dele via deres egen profil.

Andre steder lader man det i højere grad være op til ambassadørerne selv at få idéerne og lave de gode indlæg. Det medfører ofte, at der kommer færre indlæg fra ambassadørerne, da de ikke nødvendigvis er så kreative, når hverdagen buldrer derudad.

De EA-projekter, der kommer bedst fra start, har typisk en form for styring på indholdet for at hjælpe ambassadørerne med idéer. Men modstå fristelsen til at styre alt, for det bliver kunstigt, hvis alle ambassadørerne bare deler de samme virksomhedshistorier (særligt hvis de bruger samme tekst – yikes!), og ikke får flettet personlighed og egen faglighed og interesser ind.

Er du i tvivl om, hvad godt indhold er så læs her vores artikel om gode LinkedIn-indlæg

10. Evaluering og erfaringsudveksling

For at holde gryden i kog og bevise projektets værdi for ledelsen, skal I løbende måle jeres fremskridt ud fra de mål, I satte i starten. Lav en plan for, hvornår I vil indsamle tal og hvilke.

Som supplement til tal, bør I også samle på gode historier. Det kan være Gitte fra Salg, der pludselig landede en ordre direkte på LinkedIn eller Søren fra HR, der fik vildt mange delinger af sit jobopslag, da han lagde det op.

Sørg for at både tal og historier kommer ud til resten af organisationen, så ingen er i tvivl om, at jeres employee advocacy-indsats skaber værdi!

Er du klar?

Jeg håber, at guiden her har besvaret nogle af dine spørgsmål om, hvad employee advocacy er, og hvordan man kommer i gang.

Har du stadig spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive det i en kommentar. Her må du også meget gerne dele dine erfaringer med employee advocacy.




.

Udskriv indlægget eller gem som PDF
Del med dit netværk (det er god stil)
Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on Facebook
Facebook
0
Morten Vium
Morten Vium
mv@netvaerksakademiet.dk

Morten Vium er partner i Netværks Akademiet. Han er underviser og har 8 års erfaring med rådgivning og træning i at udvikle relationer på LinkedIn.

2 Kommentarer
  • Morten Vium
    Gitte Grønning
    h, Svar

    Hej Morten

    Et super aktuelt emne.
    Har netop en arktikel på vej ud i USA. med næste sammen titel som din.
    Jeg mener i den grad vi skal have brudt ned at man er 1. person på arbejde og en anden person på job.
    Det skulle gerne være sådan man er glad for sit arbejde og selvfølgelig vil være natur ambasadør for den virksomhed man er en del af.
    Tak for en godt indlæg.

    • Morten Vium
      Morten Vium
      h, Svar

      Hej Gitte.
      Tak for din kommentar, og spændende med den amerikanske artikel.
      Vi er helt enige om, at vi er hele mennesker og kan ikke dele os op i en arbejdsperson og en privatperson. Det kan give lidt udfordringer i forhold til EA, da det er en ny måde at tænke på for mange, men afgørende at få adresseret.

Send en kommentar