Derfor er hjælpsomme medarbejdere en god forretning

Derfor er hjælpsomme medarbejdere en god forretning

 

Kender du typen, der virker tilbageholdende med at dele sin viden eller tilbyde sig frivilligt til at løse en opgave?

Du ved – kollegaen der stirrer intenst ned i kaffekoppen, når det kommer til, hvem der vil tage ansvar for en opgave eller vennen, der lige skal ”tænke over det”, når det kommer til de situationer, hvor der er brug for en til at svinge malerpenslen, eller der er brug for at låne traileren?

 

Det rykker at hjælpe

Forskningen viser nemlig at hjælpsomme medarbejdere i virksomheder direkte løfter produktiviteten. Studier af mere end 3.500 virksomheder på tværs af industrier viser en klar forbindelse mellem mængden af hjælpsomme medarbejdere og de forretningsresultater, der opnås.

Mange undersøgelser har de seneste år vist, at succes opnås ved en blanding af passion, hårdt arbejde, talent og en vis portion held. Men en faktor, der har været alt for overset er, at succes i lige så høj grad afhænger af, hvordan vi mennesker omgås og behandler andre.

Adam Grant der er professor i organisationspsykologi ved University of Pennsylvanias Wharton School har samlet forskning på feltet i bogen ”Give and Take: A Revolutionary Approach to success”

Konklusionen her er klar: Organisationer der bygger på en stærk netværkskultur, hvor medarbejderne hjælper hinanden og aktivt stiller deres viden og færdigheder til rådighed, er mere produktive og skaber langt bedre resultater end andre. Der er simpelthen en klar forbindelse mellem adfærd på arbejdspladsen og de forretningsresultater der opnås. Det kan ses positivt på rentabiliteten, produktiviteten, effektiviteten og på kundetilfredsheden.

Forskningen viser, at vi indtager forskellige netværksroller på jobbet som enten takers eller givers og at det netop er den daglige adfærd, der er interessant at påvirke.

”Det er bare alt for få virksomheder, der har forstået at de kan opnå betydelige og varige konkurrencefordele ved at opmuntre medarbejderne til at både at yde og søge hjælp, ved at belønne givere og frasortere egennyttige medarbejdere, der kun plejer egne interesser”

”I netværk er takers sorte huller. De suger energien fra mennesker omkring dem. En giver fungerer mere som en sol, der spreder lys i en organisation”

– Adam Grant

 

Hvordan spiller vi hinanden gode og skaber endnu flere resultater?

Hos Atp har de over det sidste år arbejdet med at skabe en øget netværkskultur i organisationen. Med et klart ønske om at styrke den interne videndeling, nedbryde siloer og skabe en bevægelse på tværs i organisationen, er medarbejdere på mange niveauer blevet trænet i strategisk networking og videndeling.

Det startede med kurser, hvor der var fokus på samarbejde, videndeling og synergier på tværs. Hvor der blev arbejdet med at alles bidrag er vigtigt og at alle har en rolle i at tage medansvar for værdiskabende videndeling i dagligdagen. Det vil sige, at alle er proaktive i forhold til ressourceoptimering, videndeling og effektive arbejdsprocesser, der hvor de kan i dagligdagen.

Der blev på mange forskellige måder arbejdet med en øget fælles bevidsthed, praktiske værktøjer og en mere systematisk og strategisk tilgang til videndeling. Der var fokus på, hvad der skal til for vi i dagligdagen deler viden, lærer af hinandens erfaringer, arbejdsprocesser, fejl og succeser.

“ Vi har fået professionaliseret vores tilgang til samarbejde, netværk og videndeling på en sjov, krævende og indsigtsfuld måde. Specielt kan vi se en effekt omkring den enkelte medarbejders forståelse af ansvaret i samarbejdsrelationer og videndeling”

– Marlene Majrup Tang, HR Partner, Atp

 

Flere møder eller hyggesnak er altså ikke svaret!

Tværtimod! Intern networking er en erhvervskompetence, der – hvis man arbejder disciplineret med det – kan spare organisationen og den enkelte for tid og sikre mere effektivitet, bedre processer og dermed resultater.

Hvis du synes, det her giver mening, så del det med dit netværk ved at klikke like herunder.

Del med dit netværk (det er god stil)
Share on LinkedIn0Tweet about this on TwitterShare on Facebook0Share on Google+0
Susie Lynge
sl@netvaerksakademiet.dk

Susie Lynge er partner og stifter af Netværks Akademiet. Derudover er hun underviser og erhvervscoach og har trænet over 10.000 medarbejdere og ledere i strategisk networking.

Ingen kommentarer

Send en kommentar