Sådan styrker du dit netværk gennem sociale medier

Sådan styrker du dit netværk gennem sociale medier

 

 

Når du skal netværke, er sociale medier blevet så integreret en del af vores sociale liv – både privat og professionelt, at det er en oplagt mulighed for at udvikle og vedligeholde dit netværk.

Der findes mange sociale medier, men når det gælder dit professionelle liv, er LinkedIn et oplagte medie.

LinkedIn er et oplagt værktøj for dig, uanset om du vil:

  • Kommunikere dine egne kompetencer til omverdenen
  • Finde ny viden og inspiration
  • Skabe synlighed omkring dig selv og dine budskaber
  • Skabe kontakt til nye relationer
  • Styrke dine eksisterende relationer

 

Uanset om du skal til at lave en LinkedIn-profil, eller om du allerede har en, der kan bruge en ny gennemgang, får du her 4 vigtige trin, til at lave en professionel LinkedIn-profil, som giver et godt førstehåndsindtryk:

 

  • Brug et professionelt billede på din profil – og gerne et hvor du smiler!
  • Vælg en overskrift, der beskriver hvad du laver, og hvordan du skaber værdi for dem, du arbejder for.
  • Lav en ”Om”-tekst, som er personlig, og fortæller hvad du brænder for og hvad du har stor erfaring med (Husk at personlig ikke behøver at være privat).
  • Brug beskrivelsen af din nuværende stilling til helt konkret at fortælle, hvad din virksomhed eller organisation arbejder med, og hvad din rolle er.

 

Når du har fulgt disse 4 trin, og har en opdateret profil, er du godt på vej, men det skaber ikke resultater af sig selv.

 

Derfor skal du udvælge, hvilken af de to følgende LinkedIn strategier, du vil følge, for at udvikle dit netværk gennem LinkedIn:

  • Den opsøgende tilgang

Den opsøgende tilgang, er den mere skjulte persona på LinkedIn, som primært connecter med folk de kender eller allerede har været i kontakt med. De bruger søgefeltet til at researche, dem de gerne vil i kontakt med, og se fælles forbindelser, som de kan bruge til at etablere kontakt.

 

  • Den tiltrækkende tilgang

Den tiltrækkende tilgang, er den åbne persona på LinkedIn, som deler indlæg om emner, som de ved vil interessere deres målgruppe. På den måde spredes deres indlæg, når deres netværk ”synes godt om” og kommenterer. Det fører til stor synlighed, mange profilbesøg og netværksinvitationer, og på den måde udvides deres netværk.

 

Nu kan du overveje hvilken af de to strategier, der passer bedst til dig som type, og hvilken der vil være mest effektiv i forhold til den rolle du har i din virksomhed. Det er vigtigt at du er tilpas med den strategi du vælger, men at du samtidig er opmærksom på fortsat at bevæge dig ud af din komfortzone.

God fornøjelse!

 

Lyst til mere?

Køb Netværk Nu! og fordyb dig i alle bogens kapitler – du får lige nu 10% rabat på køb af bogen med koden: NETVÆRKNU!

Susie Lynge
Susie Lynge
sl@netvaerksakademiet.dk

Susie Lynge er direktør og netværksekspert i Netværks Akademiet. Hun har trænet over 30.000 medarbejdere og ledere i strategisk networking og videndeling.