Sådan finder du dine Super-Kontakter (og styrker relationen)

Sådan finder du dine Super-Kontakter (og styrker relationen)

 

Vi har alle mennesker, der påvirker os særligt positivt i vores liv og karriere.

Det er de mennesker, der løfter dig ved fx at:

  • Tilføre dig ny viden
  • Smitte dig med god energi
  • Påvirke dig til at være mere modig
  • Hjælpe dig med indgangen til vigtige kontakter.

Det er dine Super-Kontakter.

Og de er guld værd!

Det er ikke nødvendigvis mennesker, du mødes med ofte, men mennesker der påvirker dig på en måde, så du løbende udvikler dig.

Du kan inddele dine Super-Kontakter i 3 typer:

  1. De kontakter der inspirerer dig fagligt – til at tænke nyt, eller tilfører dig ny viden
  2. De kontakter der inspirerer dig personligt – dem der giver dig konstruktiv og brugbar feedback eller har en måde at være på, som du beundrer
  3. De kontakter der selv har mange kontakter og som kan hjælpe dig ind i kredse, du ellers ikke ville få adgang til

 

Hvem er dine Super-Kontakter?

Find ud af hvem dine Super-Kontakter er. Skriv nogle navne under hver af de 3 typer.

Spørg nu dig selv:

  • Hvilken særlig forskel gør de for mig, og hvordan kan jeg gøre en forskel den anden vej?
  • Hvilke tiltag vil jeg gøre for at styrke vores relation, så jeg plejer og udvikler relationen fremover? (Klik her for at få inspiration til tiltag)

Jeg har lavet et øvelsesark, du kan bruge til denne proces – Download det her (pdf)

God fornøjelse med netværksarbejdet!

 

Susie Lynge
Susie Lynge
sl@netvaerksakademiet.dk

Susie Lynge er direktør og netværksekspert i Netværks Akademiet. Hun har trænet over 30.000 medarbejdere og ledere i strategisk networking og videndeling.