Podcast: Sådan “anti-networker” Nikolaj Astrup

Podcast: Sådan “anti-networker” Nikolaj Astrup

 

I denne podcast har vi fået besøg af stifteren bag Refuga, Nikolaj Astrup Madsen.

Refuga samler iværksættere fra hele verden til oplevelses- og arbejdsture, hvor man har mulighed for, at skabe relationer med en masse forskellige mennesker.

Derfor er netværk en vigtig del af det produkt Nikolaj sælger, og noget han ikke kan komme uden om i sit arbejde.

Men når det kommer til ham selv og networking, har han sin helt egen “anti-networking-stil”, hvor han undgår at arbejde strategisk med sit netværk. Han mener nemlig ikke, at det bliver ægte relationer, hvis man tænker for meget på, hvad man kan få ud af sit netværk.

Hør et spændende indlæg og få inspiration til hvordan du kan tænke netværk, og hør bl.a. hvordan Nikolaj mødte stifteren bag Amino, Martin Thorborg, og endte med at starte en virksomhed med ham.

Lyt med og hør hvordan Nikolaj “anti-networker”:

 

I podcasten får du bl.a. viden om:

  • Hvordan dét at netværke med forskellige mennsker uden for din egen niche kan gavne dig
  • Hvilke udfordringer han kan have ved at netværke
  • Hvorfor dine professionelle relationer også kan blive dine venner
  • En god idé til en anderledes måde at lære folk at kende på, hvis du ikke er vant til at netværke

 

Citater fra interviewet:

“Man skal ikke tænke for meget på hvad man kan få ud af et netværk, for så bliver det ikke en rigtig relation”  

“Dét at man bryder fri af rammerne gør, at man møder folk på en anden måde. Det er sådan jeg ser netværk.”  

Jeg har ikke brug for at have et særligt stærkt netværk inden for en professionel niche. Jeg har et giga stort behov for at møde en masse folk som jeg synes er spændende. Der er ingen strategi som sådan.

“Folk jeg gerne vil have noget at gøre med og som gerne vil have noget at gøre med mig, dem prøver jeg at få tæt på det stadie som man vil kalde et venskab, for det er dér relationen giver mening, fordi man snakker om nogle dybere ting end sit specialistfag”

 

Susie Lynge
Susie Lynge
sl@netvaerksakademiet.dk

Susie Lynge er direktør og netværksekspert i Netværks Akademiet. Hun har trænet over 30.000 medarbejdere og ledere i strategisk networking og videndeling.