Vær modig – overvind dig selv netværksmæssigt

Vær modig – overvind dig selv netværksmæssigt

 

 

Når du skal netværke, er det meget naturligt, at du måske bliver usikker og tænker tanker som:

  • ”Er jeg for anmassende?”
  • ”Er det for sælgende?”
  • ”Hvad tænker de om mig?”

 

Det er en naturlig reaktion i hjernen der gør, at du kan blive nervøs, når du skal opsøge nye mennesker, fordi der er en risiko for en afvisning. Det er faktisk den ældste og den mindste del af vores hjerne, reptilhjernen, der kommer i spil, når du bryder ud af din tryghedszone og opsøger nye mennesker. Hvis du skulle leve efter de signaler reptilhjernen udsender, ville hele dit liv være bygget op omkring gentagelser og ritualer. Derfor skal man, når man vil netværke og udvide netværket, bryde ud af sin komfortzone, og udfordre sig selv, og den usikkerhed man mærker.

 

Ofte er det os selv, der er vores egen værste fjende i ikke at få skabt nye relationer. Det er vores egen usikkerhed, der spænder ben for vores netværksarbejde. Det kan holde dig tilbage fra at netværke sådan som du gerne vil, hvis du lader din frygt for afvisning overvinde din lyst til at netværke og skabe nye relationer.

 

For at blive bevidst om, hvilke tanker du gør dig når du skal finde modet til at netværke, og være i stand til at ændre dit tankemønster fremover, kan du bruge POKAL-metoden, som stammer fra den kognitive psykologi:

 

POKAL-metoden

P er det der presser dig, eller en situation der udfordrer dig.

O står for din overbevisning – altså de negative tanker du gør dig om situationen.

K står for de konsekvenser, som dine negative tanker har for dig og hvordan du agerer.

A står for anfægtelse – de positive modargumenter, som du kan sige til dig selv i stedet for.

L står for den lettelse du føler, når du ændrer din indre dialog fra negativ til positiv.

 

Prøv at bruge POKAL-metoden til at give dig mod til at overvinde nogle af de netværks- eller karrieremæssige udfordringer, og mærk hvordan du får mere mod til at netværke.

God fornøjelse!

 

Lyst til mere?

Køb Netværk Nu! og fordyb dig i alle bogens kapitler

Ps. Du får lige nu 10% rabat med koden: NETVÆRKNU10

Susie Lynge
Susie Lynge
sl@netvaerksakademiet.dk

Susie Lynge er direktør og netværksekspert i Netværks Akademiet. Hun har trænet over 30.000 medarbejdere og ledere i strategisk networking og videndeling.