Det kan du lære af amerikanernes netværksstil

Det kan du lære af amerikanernes netværksstil

Jeg har de seneste 7 måneder både morgen og eftermiddag gået tur med vores hund her. Det er faktisk blevet til virkelig mange strandture…

På hver eneste tur møder jeg amerikanere, der – lige som jeg – nyder stilheden, havet, stranden og de smukke bjerge i baggrunden.

En ting udover naturen, der er med til at de her ture gør godt langt ind i sjælen, er mødet med alle disse forskellige mennesker.

Alle man møder ser op, smiler venligt og siger hej.

Når vi møder andre med et smil, åbenhed og venlighed, så sætter det et naturligt positivt aftryk.

Det tager ikke lang tid, det kræver ikke meget og alligevel slår det mig, at vi danskere faktisk kan lære noget af amerikanerne lige netop i forhold til dette!

Den åbenhed, venlighed og høflighed, som vi har mødt under vores ophold her i Californien, har overrasket os alle fire.

Og det er en af de ting, jeg er kommet til at holde allermest af ved at bo her.

Vi skulle ærligt lige vænne os til, at man alle steder bliver mødt af mennesker, der siger ”How are you?”.

I starten spurgte ungerne os: ”Hvad skal vi svare til det der? Hvor lidt eller hvor meget forventer de retur?”

Det har faktisk været lidt svært at afkode, når det både er i supermarkedet, på biblioteket, hos dyrlægen, og når man venter på bussen, at man bliver stillet det spørgsmål.

I Danmark har mange oplevelsen af, at det er overfladisk og uægte.

Men det er ikke sandt.

For amerikanerne er det en helt naturlig, ægte åbenhed og venlighed, de viser, når de møder andre.

Ofte starter spontant smalltalk og samtaler netop ud fra denne lille gestus.

Samtidig skal man vide, at der er ingen forventning om en lang dyb dialog, eller at man nødvendigvis skal noget med hinanden senere.

Jeg har oplevet virkelig mange små hyggelige snakke med vildt fremmede, som er startet på denne måde. Det føles rart og efterlader dig med en positiv følelse, som du går videre ud i dagen med.

Jeg har også fået gode kontakter og hjælp til vigtige ting fra samtaler, der blot er startet på denne måde.

Jeg var i efteråret hjemme i et par uger for at holde foredrag i Danmark. Jeg var så heldig at have weekenden i vores sommerhus i Vejby. Her er også strand og lige så skøn natur. En af mine yndlingsture er gennem et stort naturområde ”Heather Hill”.

Her møder jeg også ofte en masse tilfældige mennesker.

På mine gåture den weekend lagde jeg bare mærke til, at her var der ingen, der så direkte op på hinanden og hilste, når de passerede hinanden.

Der var i stedet et slags usynligt ”space” omkring folk, hvor de ligesom lukkede deres energi lidt omkring dem, de fulgtes med eller om sig selv, hvor de så ned i stedet for op.

Jeg besluttede mig for at prøve det af ved at smile og sige tydeligt hej til alle, jeg selv mødte på min vej.

Men folk så lidt forlegent væk, eller gav en lille hilsen ved at nikke, og kun ganske få gengældte med smil og et imødekommende ”hej” retur.

Jeg påstår ikke, at der ikke er ting amerikanerne kan forbedre i deres kultur, eller at de er perfekte.

Men jeg synes, at vi skal lade os inspirere af deres høflighed, deres lethed til smil, og imødekommenhed over for mennesker de ikke kender.

Jeg ønsker mig, at vi starter en bevægelse sammen, hvor vi alle viser i vores adfærd, at vi tror på at:

Jeg håber, du er med på at prøve!

Og hvis det interesserer dig med netværkstanker her fra USA, så er der mere af det, hvis du følger mig på Instagram her: @susie_lynge

.

Udskriv indlægget eller gem som PDF
Del med dit netværk (det er god stil)
Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on Facebook
Facebook
0
Susie Lynge
Susie Lynge
sl@netvaerksakademiet.dk

Susie Lynge er direktør og netværksekspert i Netværks Akademiet. Hun er underviser og erhvervscoach og har trænet over 15.000 medarbejdere og ledere i strategisk networking.

13 Kommentarer
  • Susie Lynge
    Henning Nørgaard
    h, Svar

    Det har jeg tænkt på mange gange, Det er da mystisk, at vi er så folegne – eller hvad det nu er.. Jeg tror jeg vil opføre mig lidt mere som en amerikaner i fremtiden. Da jeg var ung gav vi ikke knus til alt og alle, det gør vi i dag.. Så må vi også kunne lære at sige et venligt “hej” eller “goddag” når vi møder folk i det åbne rum.
    Henning

    • Susie Lynge
      Susie Lynge
      h, Svar

      Sådan – Ja lad os find en indre amerikaner frem, Henning 🙂

  • Susie Lynge
    Helle
    h, Svar

    Bring it on, Susie!
    Når man som jeg har boet en stor del af mit live “på landet”, er man nok lidt mere vant til at hilse på dem man møder, uanset om man kender dem eller ej – der kommer nemlig ikke så mange 😂
    Jeg vil i alt fald hilse endnu gladere og tydeligere næste gang.
    God weekend!

    • Susie Lynge
      Susie Lynge
      h, Svar

      Dejligt at høre, Helle. Det giver god mening, at der kan være forskel på land og by 🙂

  • Susie Lynge
    Connie Fallesen
    h, Svar

    Det er ikke helt sandt! I en årrække boede vi i det skønne Drejens lidt uden for Kolding. Vi gik ofte tur og nød, at der blev smilet, nikket og sagt hej mellem fremmede, vi mødte på turene. Vi har ofte talt om, at det var så imødekommende, og at den slags sikkert ikke fandt sted længere inde i byen – eller i centrum. I oktober 2018 flyttede vi så til Kolding centrum. Vi går flere ture end nogensinde, og langt de fleste mennesker på vores vej smiler, nikker og/eller siger hej. Fordi vi selv gør det 🙂

  • Susie Lynge
    Susie Lynge
    h, Svar

    Tak for din historie Connie! Dejligt at høre at folk nogen steder er rigtig gode til at hilse både i byen og udenfor 🙂

  • Susie Lynge
    Line Nielsen
    h, Svar

    Jeg synes personligt, at det er super irriterende at blive tiltalt alle mulige steder,. Hvis der reelt er noget, folk har på hjerte, stort eller småt, så snakker jeg da gerne med fremmede. Men ikke med alle og enhver og ikke hele tiden.

    Jeg foretrækker jeg en vis kvalitet i mine samtaler, og af samme grund går jeg ikke rundt og hilser på alle de mange tusind mennesker jeg møder hver dag. Jeg vil hellere have færre samtaler af høj kvalitet.

    Det er tusind ting, man kan sige til folk i stedet for at spørge, hvordan de har det. Den eneste grund til at spørge, hvordan folk har det er, at man ikke gider bruge energien på at finde et godt emne at åbne samtalen med.

    Derudover er det også mentalt krævende at være social. Det kræver overskudl. Når jeg har brugt hele dagen på jobbet på at tale med andre mennesker, så vil jeg for det meste gerne være lidt i fred, så jeg kan lade op.

    Får jeg ikke de pauser, så bliver jeg et utroligt træls menneske at være i nærheden af, for så møder man en person, der er stresset og ude af balance på grund af mentalt energiunderskud.

    Så ja tak til åbenhed, men kæmpe nej tak til mere smalltalk.

    • Susie Lynge
      Susie Lynge
      h, Svar

      Hej Line.
      Tak for din kommentar. Ja enig der skal bestemt være plads til forskellighed, Jeg tror de fleste mennesker ønsker en vis kvalitet i sine samtaler, men det starter et sted og nye gode venskaber og bekendtskaber starter ofte med et smil og et åbent spørgsmål.

  • Susie Lynge
    Christina
    h, Svar

    Har eftert hånden boet mange steder i verden og synes da det er meget normalt at hilse og nyder alle de samtaler jeg får havde også min holdning til at dansker ikke gjorte det men lige nu bor jeg i Kbh og synes da det går frem ad svenskerne er meget sværere at komme ind på selvom de er venlige før i tiden kunne buschafførerne godt sige hej men det gør de ikke mere hvor imod jeg synes i Kbh er der en god åbenhed ikke sådan at folk hilser men ligger du op er de friske nok så det er for mig helt ret efter at havde boet på Filippinerne hvor der er meget imødekommenhed og nysgerrighed.

    • Susie Lynge
      Susie Lynge
      h, Svar

      Tak fordi du deler dine oplevelser fra rundt omkring i verden og skønt at høre at det går fremad i København. Måske også fordi du selv er god til at tage initiativ? 🙂

  • Susie Lynge
    Lisbeth
    h, Svar

    Jeg lægger stor værdi i netop at hilse på hinanden med et nik eller hej. fx på en gå/løbetur i skoven. Og jeg kan se stor forskel efter at være flyttet fra København til en forstad (også på lokale og tilflyttere). Jeg synes det er så vigtigt at vi fortsat anerkender hinandens tilstedeværelse og ikke bliver usynlige overfor hinanden. Et hej er ikke nødvendigvis en opfordring til en samtale, ligesom et how are you heller ikke er det – men det kan ende med en samtale – og er det ikke berigende at vi er i stand til at anerkende hinanden og ikke bare passere som om de andre personer ikke eksisterer. Det er ikke for sent at lade sig inspirere af, hvordan man gør andre steder i verden

    • Susie Lynge
      Susie Lynge
      h, Svar

      Så enig Lisbeth – tak for du deler dit perspektiv.

  • Susie Lynge
    Roger
    h, Svar

    Interessant observation. Og enig, jeg tænker at vi kan være mere åbne til en start. Jeg har prøvet det på gåture og løbeture og folk virker enten glade eller ignorerer dette. I alle tilfælde når jeg har fået en postitiv tilkendegivelse tilbage på “god tur”, så bliver jeg i lidt bedre humør, så hermed en opfordring: prøv det:-)

Send en kommentar